logo


Grankursus

                                                                                                                                                 Fjenneslev 4/10 2015

 

Indbydelse til grankursus 2015

 

Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte Sorø afdeling indbyder hermed gravere og gravermedhjælpere til grankursus. I år finder kurset sted tirsdag d. 20/10 2015, på Lynge Kirkegård, Lyngevej 6, 4180 Sorø. Vi mødes til morgenkaffe kl. 8.30 i sogneladen som ligger umiddelbart ved siden af kirken og præstegården. Bemærk at der ikke er parkering på præstegårdens gårdsplads.

Efter morgenkaffen har vi reserveret tid til at udstillerne kan besøges inden vi går i gang med grandækningen. Udstillere i år er Jacob fra Dan-Sand, Claes Jensen fra Care construction som vil vise os en anden form for knæbeskyttere, og en løsning til løft/håndtering af specielt plænesten, samt Hans fra Skov og have i Sorø som vil vise det sidste nye i batteridrevet værktøj.

På kirkegården har Graver Jens Henning Kristoffersen og undertegnede udvalgt nogle gravsteder som vi kan lægge gran på. Der vil ligesom sidste år være lodtrækning om hvor, og med hvem du skal grandække.

Vi har i år fået Faglærer Torben Poulsen, Selandia CEU Slagelse til at bedømme arbejdet, og forsøge at give nye ideer.

Efter bedømmelsen skal vi, ca. kl. 13.00, spise på Lottes spisested, Norgesvej 7, 4180 Sorø (lige overfor Superbrugsen og Netto). 

Mad og drikkevarer er inkluderet i prisen. Vi forventer at være færdige ved 15-tiden.

Kursusprisen er 400 kr. pr. person. Passive medlemmer betaler kun madprisen (150 kr.)

Igen i år er det muligt at betale via bankoverførsel. Beløbet skal indbetales på regnr. 1551 kontonr. 6008100 senest 16/10 2015 da vores kasserer også skal have en chance for at registrere betalingen. Husk venligst at skrive deltagernavn og kirke når pengene overføres. Det er naturligvis også muligt at medbringe kontanter eller check på dagen.

Hvis det er første gang du skal lægge gran på er det ikke noget problem. Tag din saks, knæbeskyttere og det varme tøj med. Det er ingen skam at være ny! Der vil blive taget særligt hånd om dig der ikke har prøvet det før. Du bliver sat sammen med en øvet graver så du kan blive hjulpet i gang, og så kan i sammen lave et gravsted. Det vil hjælpe os meget hvis du allerede når du melder til, siger at du ikke har prøvet det før, så vi ved hvor mange der er nye.

Tilmelding til Christian Olsen (Fjenneslev kirke) på e-mail: christianbolsen@live.dk eller telefon 22431430

Sidste tilmelding er fredag d. 16/10 2015 kl. 18.00.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for FAKK Sorø afdeling

 

Pbv. Christian Olsen